Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
intetsomhelst fandt ved Gravning i og omkring Teltpladserne,
ligesom der heller ikke fandtes Grønlændergrave i Nærheden.
Paa Nordsiden af Bræen gik Isen med en jævn fast Flade
ned mod Fjeldsiderne, skar sig som en Plov ind under de løse
Jordlag, som den førte med sig, og det saaledes afrevne
Vegetationslag befandt sig særlig godt paa det fugtige Underlag. Isens
Overflade var paa denne Skraaning bedækket med Grus, der gav
Anledning til Dannelsen af de saakaldte Gletscherborde, som
bestaar af en større Sten, hvilende paa Toppen af en flere Fod
høj Issøjle. Medens Stenen ellers synker ned i Isen, da
den indsuger mere Varme fra Solen end Isen og smelter denne
rundt om sig, saa var her det fine Grus mere varmeindsugende
end Stenen, saa at denne blev beskyttende for Underlagets
Smeltning.
Blandt Grønlænderne ved Kagsimiut hersker der Frygt for,
at Isen om 20 Aar vil naa ud til dem, hvilket naturligvis er en
meningsløs Overdrivelse; men at Isen i mangfoldige Aar ikke
har trukket sig tilbage, fremgaaer af at det løse Jordlags
Tykkelse og Vegetationen overalt er den samme lige til Isens
Rand. Allevegne paa Landet traf vi store løse Sten, der vare
førte ud af Isen, og den største, jeg endnu har seet i Grønland,
laa helt ude paa Østpynten af Ujaragsugsuk, som den har
givet Navn. Dens Form og Størrelse1) kan sees paa Fotografiet
(Tav. VIII). Under Stenen var der et hyggeligt Ly med
Sove-og Ildsted for Jægere.
Paa Midten af Sermitsialik gaaer en Fjord mod Nord,
der deler sig i tre Arme. Den østligste af disse er Si o rak,
der i nordlig Retning gaaer ind til lU Mil fra Indlandsisen, fra
hvilken flere Elve strømme ud og fylde Siorak saaledes med
Dynd, at man ikke kan komme ind til Bunden af den. En Mil
J) Ifølge en Meddelelse fra Forfatteren liavde den omtrent en kubisk Form
og maa vistnok have havt et lignende Rumfang, som de største i
Danmark og paa den nonltydske Slette fnndne erratiske Blokke
(Hesselagerstenen i Fyen og Blokken ved Fürstenwalde ved Berlin). Fr. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
