Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
og Missionærerne sørge saavidt muligt for, at Mødrene blive
gifte i Tide, men desuagtet er det Beløb af dansk Blod, der
tilføres Herrnhutersamfundene gjennem løse Forbindelser ikke
ringe.
Forøvrigt er der en ret betydelig Forskjel paa Forholdene
i Nordgrønland og Sydgrønland, der hidrører fra, at man stedse
har anvendt langt flere Danske i Handelens Tjeneste ved de
nordlige end ved de sydlige Kolonier, og fra at fremmede
Hvalfangerskibe hyppigt have overvintret i Nordgrønland, medens de
kun rent undtagelsesvis gjæste Kolonierne i Sydgrønland —
Holstensborg fraregnet.
Det, der vides om de forskjellige Eskimostammers fysiske
Ejendommeligheder, er endnu for lidt og for usikkert til at
kunne lægges til Grund for Studiet af den blandede Race, der
lever paa Grønlands Vestkyst. I Almindelighed kan det dog
siges, at man uden al Tvivl har overvurderet den eskimoiske
Races Ensartethed, idet man har lagt for megen Vægt paa
Sproget og Levemaaden. Der er al Grund til at antage, at
anthropologiske Undersøgelser i de centrale og vestlige Egne af
det arktiske Amerika ville afsløre fysiske Forskjelligheder, der
svare til de meget betydelige Forskjelligheder i Karakter og
Tænkemaade. Den gængse Opfattelse af Eskimoerne som et
fredsommeligt og godmodigt Folkefærd stemmer for Exempel
saa lidt med Pe ti tots mørke Skildringer af T s c h i g li t -
Eskimoerne1), at man maa være forberedt paa store Overraskelser,
naar der engang foreligger nærmere Oplysninger om denne
Stammes fysiske Anthropologi, og det samme gjælder uden
Tvivl ogsaa om de egenlige Vesteskimoer. Meget tyder paa,
at den eskimoiske Race ved nærmere Undersøgelse vil opløse
sig i vidt forskjellige Afdelinger, og det har derfor sin Interesse
at se, hvor langt det eskimoiske Element i Grønland kan følges
1) Monographie des Esquimaux Tschiglit. Paris 1875. — Les grands
Esquimaux. Paris 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
