Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•226
trædende, og det er neppe nogen Tilfældighed, at den med saa
stor Omhu og Tydelighed er gjengivet paa det bekjendte Maleri
fra 1654, som forestiller ægte Grønlændere, og som findes i
vort ethnografiske Museum.
At Vestgrønlænderne ogsaa med Hensyn til Hovedtrækkene
i selve Ansigtsformen indtage en Mellemstilling mellem ægte
Eskimoer og Europæere, er en Selvfølge, og det kan i saa
Henseende exempelvis anføres, at deres ovenfor nærmere,
omtalte Index gonio-zygomaticus er 81,75 hos voxne Mænd; hos
Danske er den 78,8, og hos den rene Eskimobefolkning ved
Angmagsalik paa Østkysten er den 82,3. Vestkystens blandede
Befolkning staar saaledes omtrent midt imellem sine to
Komponenter, men videregaaende Slutninger kan man dog ikke drage
af saadanne Talstørrelser, naar man ikke som her har sikkert
Rede paa Afstamningsforholdet og kan støtte sig til et stort
Materiale. Saaledes kan det anføres, at den samme Index hos
Tschuktscherne er 84,3 for Mænd og 89,9 for Kvinder, medens
den hos ægte Mongoler (Kalmukker) er henholdsvis 75,6 og 75,1.
Af disse Værdier kunde der kun udledes det Resultat, at
Eskimoerne oprindeligt vare opstaaede ved Krydsning af
Tschuktscher og Mongoler, men saa vovelige Hypoteser
er der ingen Anledning til at drøfte, og det saa meget mindre,
som de paagjældende Indices ere beregnede efter ganske faa
Maalinger.
Med Hensyn til Enkelthederne i Ansigtets Formforhold skal
endnu kun omtales Næsens Form, der her som overalt spiller
en ejendommeligt fremtrædende Bolle i hele Fysiognomiet. Det
er allerede ovenfor omtalt, at den Indsænkning af Næseryggen,
man finder hos Mongolerne, er langt mindre udtalt hos
Eskimoerne, og hos de stærkt krydsede Vestgrønlændere er dette
Træk kun undtagelsesvis iøjnefaldende. Naar det alligevel
jevnlig omtales, har dette uden Tvivl sin Grund i, at de fleste
gangbare Skildringer af Grønlænderne stamme fra en Tid, da
Krydsningen endnu ikke havde gjort sig saa stærkt gjældende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
