Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•232
endnu er tilbøjelig til at betragte som skarpt adskilte1). Nyere
Anthropologer have betegnet Eskimoerne som «paradoxale» i
Henseende til Næsens Bredde2), der hos dem er mindre end
hos nogen anden Race, og det kan heller ikke nægtes, at
Udtrykket har en vis Berettigelse, men det kan med ligesaa
god Grund anvendes om hele Ansigtets Form, der er ligesaa
ejendommelig. Hvad Næsen angaar, staa Eskimoerne i
diametral Modsætning til Negrene, og heri ligger netop det
interessante ved dette Træk. Hos Børn er Næsen afgjort
bredere end hos Voxne og i Overensstemmelse med, hvad
der allerede gjentagne Gange er fremført om lignende
Paralleler, maatte man derfor betegne Negrenes brede Næseform
som en juvenil Standsningsform, medens Eskimoernes meget
smalle Næse maatte opfattes som et Tegn paa en højere
fysisk Udvikling. Hertil er der imidlertid at bemærke, at dette
Forhold, der staar i absolut Modsætning til, hvad der foreligger
om en Bække andre Træk, er irrelevant med Hensyn til
Spørgsmaalet om Racernes indbyrdes Slægtskabsforhold, fordi
det er saa kompliceret, at, man ikke uden videre kan afgjøre,
hvilken Form, der er den mest udviklede. Den Omstændighed,
at Næsen bliver smallere under den individuelle Udvikling, maa
uden Tvivl betragtes som et sekundært Fænomen, en Følge
af, at Overkjæbebenene blive større og kraftigere, efter som
man ikke ret vel kan lænke sig, at Lugteorganet skulde svinde
ind under Opvæxten. Det forekommer mig, at
Sandsynligheden i høj Grad taler for, at den betydelige Forskjel paa
Næsens Bredde hos Eskimoerne og Negrene er ei simpelt
Udtryk for, at Lugteorganet, ligesom saa meget andet, er
stærkere udviklet og derfor kræver mere Plads hos disse
sidste3).
Physical Ethnology. Smithsonian Report. 1862. p. 262.
2) Topinard: Elein. d’Anthr. gen. Paris 1S85. p. 293.
3) Se herom Darwin: Descent of Man. London 1871. I. p. 118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
