- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
16

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

denne Bugt gaaer en Dal, opfyldt af Søer, ind mod
Indlandsisen.

Jakobshavns Isfjord med Omgivelser er tidligere
omstændelig beskrevet her i Meddelelserne1), saa at jeg skal ikke
komme nærmere ind herpaa, men kun minde om, at det
dengang viste sig, at Bræens Ende, altsaa det Sted, hvor Isfjeldene
dannes, flyttede sig et meget betydeligt Stykke fra Tid til
anden og i 1880 laa omtr. 4,2 Rvml. Øst for det Sted, hvor den
havde ligget i 1850. Da det selvfølgelig er af stor Interesse
engang imellem at faa bestemt Yderrandens Beliggenhed, var
det i Instruxen anført som særdeles ønskeligt, at vi gjorde en
Tour hertil i dette Øjemed.

I Dagene fra den 1ste—3die August foretoges denne Rejse
ad den tidligere beskrevne Vej over Tasiusak. Det viste sig
da, at Randen havde trukket sig endnu henved 1U Mil længere
tilbage end i 1880, saa at den altsaa laa næsten 5 Kvml. Øst
for Pladsen i 1850, et Faktum, som er et fyldestgjørende Bevis
for, at det ikke er Fjordbundens Heldning, som betinger
Isfjeldenes Dannelse. Bimeligvis er det rent ydre Aarsager,
som bevirke, at denne snart foregaaer paa et, snart paa et
andet Sted i Fjorden. I 1883 var Afstanden fra Enden af de
Partier, som langs Kysten glide paa Land, til selve
Midterpartiets lodrette Rand, regnet i Fjordens Retning, endnu større
end i 1880, hvilket jo ogsaa stemmer med den givne
Forklaring, at virkelige Isfjelde kun dannes i Midten, medens der
fra Yderpartierne kun sjeldnere falder Is ned.

Syd for Jakobshavns Isfjord er Kysten meget indskaaren
med dvbe Bugter, hvoraf Laxebugten, Nord for Colonien
Christianshaab, er den betydeligste. Fra Bunden af denne gaaer
et Dalstrøg, fyldt af Søer, i nordøstlig Retning, til en lille Bugt
af Tasiusak, ad hvilken Vej man om Vinteren kan kjøre med Slæde.
Syd efter findes lier en Del Øer langs Kysten. De højeste Fjelde

J) 4de Hefte S. 3—38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free