- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
22

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

seer dem aldrig hverken skjændes eller slaaes, og Mord er derfor
meget sjeldent iblandt dem. Første Gang, vi kom til Landet,
faldt det os derfor meget vanskeligt at faae Grønlænderne til at
tage Tjeneste hos os, da de, efterat have hørt, at vi vare Herrer
over Soldaterne — som de kaldte os — og uddannede til at
gaa i Krig, formelig vare bange for os. — Ligeledes er
Selvmord fuldstændig ukjendt, men i de Tilfælde, hvor andre
Mennesker gribe til dette fortvivlede Middel, gaaer Grønlænderen hen
og bliver Kivitok, det vil sige, han forlader fuldstændig de
menneskelige Boliger, gaaer ud i Fjeldene paa ensomme Steder,
søger her en eller anden Klippehule og ernærer sig af, hvad
han kan skaffe sig, som Bær, Fugle, som han slaaer med Sten,
eller Fisk, som han fanger med Hænderne, f. Ex. Lax eller
den grønlandske Angmagsæt, der hyppigt kan samles op i
Tøndevis i Strandkanten. Naar et saadant Menneske har været
et vist Antal Dage fra beboet Plads, regnes han af de øvrige
for at være blevet et overnaturligt Væsen og betragtes af Store
og Smaa som Samfundets Skræk, idet han har Magt til at gjøre
dem al mulig Skade. Naar de kunne komme afsted med det
og ere Flere om det, gjøre de ligefrem Jagt paa ham, men
Kivitokken veed jo selv, at han er banlyst fra det grønlandske
Samfund, og han vogter sig vel for at komme i Andres Nærhed,
og kun, naar den yderste Nød tvinger ham dertil, søger han
menneskelige Boliger, men da kun om Natten og kun for at
stjæle. Komme de andre ham paa Spor, er det dog sjeldent,
de faae ham fat; thi den stadige Færden paa Fjeldene gjør
Kivitokken meget lettere til Bens, saa at han kan kravle op ad
stejle Steder, hvor ingen anden kan følge ham. Dette er
rimeligvis Aarsagen til en af de overnaturlige Egenskaber, som
undertiden tilskrives ham, nemlig at han endog skal kunne
lære at flyve. I Beglen døer saadan et stakkels Menneske jo
efter kort Tids Forløb, men man har dog Exempler paa, at
en Kivitok ved Præstens Hjælp er kommen tilbage til Samfundet
og igjen har levet sammen med andre Mennesker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free