Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Giesecke har gjort opmærksom paa, og han hjembragte derfra nogle
faa Stykker. Descloizeaux har undersøgt den og fundet, at det er
IMikroklin *). Den vestlige Del af Klippen bestaar af en meget
storbladet Glimmerskifer, som efterhaanden faar finere Struktur, og ved
Optagelse af Kvarts og Feldspath gaar over til Granit. Baade i
Glimmerskiferen og i Granitens Kvarts fandtes Apatit udkrystalliseret
i sexsidede Prismer, som underliden vare forsynede med
Pyramideflader. Krystallerne i Glimmerskiferen vare meget skøre, saa al de
vanskelig lode sig udhugge uskadte. Svovlkis fandtes baade i Cuber
og i djærve Stykker.
Af Gangdannelser maa nævnes de hyppigt i Gnejsen
optrædende Pegmalitgange, der paa Nordsiden af Kangersunek indeholde
Tremolit, Turmalin, sjeldnere Rutil.
Fælles for Granit- og Gnejsterrænet er Forekomsten af
Grøn-stensgange, der dog ere nok saa hyppige i den første som i den
sidste. De ere næsten altid lodrette og have en Mæglighed fra 6
Tommer lil 20 Fod og en højst varierende Retning. Paa Ritenbenks Oen
forekommer et større Grønstensgjennembrud i Retningen fra SSØ.—NNV.
med en Mægtighed ved Havfladen af omtrent 200 Fod og paa Toppen
af Øen henimod 400 Fod, som ovenstaaende Profil udviser.
Endelig maa nævnes Gabbro, hvis Tilstedeværelse talrige lose
Blokke af denne Bjergart lode formode, men er kun funden
fast-staaende paa et Par Smaaøer i Ilordlek.
’) Ann. de ehim. et de phys. Sér. V., Totn. IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
