Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Lag, er eier efter paalidelige Grønlænderes Sigende den
Ejendommelighed, at der i den findes Lax, skjønt Søen nu intet
Afløb har, ad hvilket disse Fisk kunne komme derop.
V’i anvendte nogle Dage til at undersøge denne i flere
Henseender interessante Egn. Blandt Andet bestege vi et af
Fjeldene Kinarigsut, hvorfra man i tidligere Tid skal have
kunnet se en Nunatak langt inde paa Indlandsisen1). Nu var
der intet mere at se til den, og hvis altsaa den nævnte
Beretning er rigtig, maa enten den mellemliggende Del af
Indlandsisen have løftet sig saa meget, at den nu skjuler Nunatakken,
eller denne maa være helt begravet under Isen. Den første
Antagelse turde dog være den rimeligste.
En ejendommelig Fremtoning, der mindede meget om de
Ispløjninger i Klipperne, som sees saa hyppigt i denne Del af
Landet, var meget almindelig i Nærheden af Isen her i Egnen,
dog med den Forskjel, at Fordybningerne her fandtes i det løse
Jordsmon eller Ler, der dækker Klipperne. De ere dannede
som dybe Furer af meget forskjellig Størrelse, almindeligst 2 à
3 Fod brede, 1 Fod dybe og 8 à 10 Fod lange, og minde meget
om de Furer, som en langs en Mark rikochetterende
Kanonkugle danner i Jordsmonnet. Deres Retning var omtrent OSO.
retv., dog meget varierende efter de lokale Forhold. 1 størst
Mængde fandtes de i snævre Dale og Bjergkløfter saavel paa
heldende, som paa horizontalt Terræn. Efter deres Udseende
at dømme maa disse Furer, som jeg ikke har seet i andre Egne
af Grønland, være frembragte af Vinden i Forbindelse med
Nedbøren, og den Kraft, der har været virksom til at
frembringe dem, tyder paa, at der her til visse Tider maa herske
voldsomme Storme, kommende fra det Indre af Landet. Et
Tegn paa denne Voldsomhed haves deri, at Laverne paa de
Sten, som ståk frem i Furerne, vare fuldstændig afskrællede og
Planterødderne blottede og sønderrevne.
J) Meddelelser om Grønland 11, Side 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>