- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
75

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

af S. Strømfjords Munding og paabegyndte her Arbejderne. I
Begyndelsen var Vejret endnu noget vinterligt og navnlig
hindredes vi en Del af et betydeligt Snelag, der var til stor
Gene ved Kjeldbestigningerne, og vore Besøg i de mindre Fjorde
i denne Egn kunde ikke udstrækkes til de inderste Vige, som
endnu vare islagte. Af de her antydede mindre Fjorde, nemlig
de, der ligge imellem S. Strømfjord og S. Isortok, bære fire det
almindelige Navn Kangerdluarsuk (o: Fjord), en hedder Sermilik
og en Sermilinguak. Den eneste større Fjord paa denne
Strækning, Evighedsfjorden, blev, som omtalt, allerede undersøgt i
det foregaaende Aar, men vi aflagde dog atter et flygtigt Besøg
i dens ydre Del, dels for at fuldstændiggjøre Opmaalingen af
den, dels for at tage nogle Fotografier, da Expeditionen i Aar
var forsynet med et fortræffeligt fotografisk Apparat.
Titelbilledet (Tav. V) er en Gjengivelse af et af disse Fotografier, der
- fremstiller et c. 5000 Fod højt Fjeld paa Fjordens nordre Kyst
lige over for Teltpladsen Sardlok.

Som Kaartet viser, skærer Evighedsfjorden sig ind i den
mærkelige Udløber fra Indlandsisen, der udfylder et stort Terræn
imellem S. Strømfjord og S. Isortok og deler den i to Grene.
Paa Grund af Manglen paa tilgængelige, høje Udsigtspunkter i
Nærheden af eller paa selve denne store Arm af indlandsisen
er det vanskeligt at faa et klart Overblik over den, og navnlig
er det ikke let at sige, hvorvidt det er en sammenhængende
Bræ, eller om den er adskilt ved større isfrie Strækninger; det
første har dog størst Sandsynlighed for sig, navnlig henseet til
dens Overflades betydelige Højde. Vel findes der, især paa
dens sydlige Gren, talrige Nunatakker, men saadanne sees jo
næsten overalt langs Indlandsisens Band.

Man maa saaledes betragte det som et Stykke Indlandsis,
der i meget minder om andre lignende Udløbere. Af saadanne
har man i den allersydligste Del af Landet det Stykke, der
begrænses af Fjordene I lua og Kangerdlugsuatsiak ( Lindenovvs
Fjord) samt af Prins Christians Sund. Kun mange Aars Erfaring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free