- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
79

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

Undersøgelsen af Klormængden og Vægtfylden af disse
Vandprøver, saavel som at de senere anførte, er foretagen af
Assistent K. Rørdam1).

Efter nogen Tids Ophold i Omegnen af Sukkertoppen,
hvor vi bl. A. bestege ovennævnte Kistefjeld, gik vi ind i Sondre
Isortok, som i en bugtet Linie i nordostlig Retning skærer sig
ind til Indlandsisen. Fjeldene paa begge Sider ere
gjennemgaaende låve i Forhold til dem, som findes noget nordligere.
Kun Tvillingfjeldet Nukagpiak (4180 Fod) og Tuperlalik, begge
paa Fjordens Sydside, hæve sig betydeligt over deres
Omgivelser.

Fra en lille Arm af Fjorden paa 65° 35’ Urede foretoge vi
fra den 22de Juni en Vandring af flere Dages Varighed imod
4)st, idet vi i Begyndelsen fulgte den nordre Bred af en fra
Indlandsisen kommende vandrig Elv, hvis Vand indeholdt i 100
Dele 0,044 Dele Slam, altsaa i en Kubikmeter 440 gr. Som de
fleste større Elve baner denne sig Vej igjennem udstrakte
Terrasser, der ere næsten horizontale paa Overfladen, men foruden
disse lavere beliggende sees talrige Steder paa Skraaningen af
Fjeldene, som indeslutte Elvdalen, horizontale, mere eller mindre
tydelige Afsatser i forskjellige Højder, angivende Elvens Leje i de
forskjellige Tidsperioder; ja vi saae dem endog indtil en Højde
af c. 2000 Fod. De bestaa som altid her i Landet af leret Grus,
indeholdende mange mindre, afrundede Sten. Levninger af
Havdyr findes ikke i dem. Som oftest ere de samlede i Systemer
af 3 til 4 med forholdsvis ringe indbyrdes Afstand imellem
Terrasserne, og jævnlig er Overgangen imellem dem næsten
umærkelig, hvilket tyder paa, at Elvens Niveau her har sænket
sig gradvis igjennem Tidernes Løb.

’) Alle Vægtbestemmelser ere foretagne ved 18° C. ben totale Saltmængde
er beregnet af den fundne Klormængde ved Multiplikation med 1 ,sn, da
man ifølge Forchhammers Undersøgelser i Reglen kan gjøre Regning
paa, at Resultatet er rigtigt i de to første Decimaler, naar Klormængden
ikke er mindre end I p. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free