Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
almindelig i denne Del af Landet. Den ene Grønlænder, som
kjendte Fuglen og kaldte den Kingogtok (formentlig fordi de
mørke Fjer i Fanden ligne Klapmydsens Pandeblære, Kingok),
havde kun seet den langt ude i Davis-Strædet, hvor han havde
været med amerikanske Fiskere.
Forøvrigt er blandt det indsamlede zoologiske Materiale,
som er afleveret til det zoologiske .Museum, kun et Exemplar
opgivet som nyt for Grønlands Fauna, nemlig Cottunculus
mier op s Coll.
Hvad Expeditionens botaniske Udbytte angaar, da maa dette
betegnes som mere tilfredsstillende. Dette har sin Grund deri,
at Exemplarer af Planter ere meget lettere at tilvejebringe og
opbevare paa den Slags Expeditioner end zoologiske Præparater,
dels ogsaa deri, at Egnenes Nyhed paa Forskningens Omraade
maa have langt større Indflydelse paa det botaniske end paa
det zoologiske Udbytte. Forøvrigt henvises til den af Professor
Lange givne Redegjørelse for de af Expeditionen^ hjembragte
Planter.
Idet jeg med Hensyn til Landets Kaartlægning skal anføre,
at en lignende Fremgangsmaade er bragt til Anvendelse som
paa mine Expeditioner i 1878 og 1879, skal jeg kun tilføje, at
Triangulationen i 1884 fra Holstensborg til Søndre Strømfjords
Munding er baseret paa den af mig i 1879 maalte Basis og
Azimuth ved Holstensborg. I den sydlige Del er Grundlaget
for Triangelnettet dels en ved Sukkertoppen i 1885 maalt Basis
og Azimuth, dels den af Kapt. Falbe i 1864 furetagne
Triangulation ved God (haab, der ogsaa blev benyttet af mig i 1878 ved
Kaarllægningen af Egnen Syd for Godthaab. Ved fra de nævnte
to Udgangspunkter al regne respektive Syd og Nord efter viste
der sig i Tilknytningspunktet (Fjeldet Tovkusak 64° 52’ B.) en
saa ringe Afvigelse, at man, med den Fordring til Nøjagtighed,
som der her er Tale om, kan se helt bort fra den. I Egnen
imellem Sukkertoppen og S. Strømfjord kunde paa Grund af
forskjellige Omstændigheder, navnlig uheldige Vejrforhold, kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
