- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
178

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.178

Den 28de og 29de Juni foretoges en Baad - Exkursion til
Bunden af Kobbefjorden Syd for Godthaab med Lars Møller
som Styrer. Vinteren havde her som andensteds i Grønland været
stræng og lang, og alle mod Nord vendende Skraaninger, alle
Kløfter og Fordybninger vare derfor dækkede med Sne;
Kobbefjordens sydlige Side var endnu næsten en sammenhængende
Snemark, kun hist og her med nogle snebare Pletter; men paa
Nordsiden var Foraaret godt begyndt og en Del Planter allerede
i Blomst. Vi gjorde Landgang her paa to Steder; det ene maa
betegnes som en Blanding af Hede og Fjældmark, Heden især
dannet af Empetrum, der gav Terrænet sin karakteristiske
grønligbrune Tone, og som stod i Blomst samt med Frugter fra
foregaaende Aar, medens Fjældmarken indtog de stejlere Steder og
de af Heden fremragende afrundede Klippepartier. Det andet
Sted var derimod frodigere og langt videre i Vegetationens
Udvikling; ved at udspørge Lars Møller, om der ikke fandtes
Kvaner i Kobbefjorden, blev jeg nemlig gjort bekjendt med en
saadan Lokalitet; neden for næsten lodrette Klippevægge paa
Fjordens Nordside fandtes en af Bjergets Forvitringsprodukter
dannet, skraanende Fod, der strakte sig vel til 150—200 Fods
Højde og vandedes af det smeltede Snevand, som gjennem Spalter
og Furer i Klippen sivede ned ad den. Paa en stor
Strækning fandtes lier et lavt Krat af Pile, hvis Løvspring endnu ikke
var begyndt, og mellem dem voxede Kvanen, netop i Færd med
at udfolde de første Blade, og her fandtes tillige en Mængde
andre Planter i Løvspring eller endog i Blomst. Jeg var saa
heldig her at finde Selaginella spinosa, tre Breddegrader
nordligere end den tidligere var funden, og en endnu ikke
blomstrende Galium, der maa være G. trißorum, hvis tidligere
Nordgrænse laa en Grad sydligere. Det gunstige Udfald bragte mig
paa den Tanke for Eftertiden at benytte Grønlændernes
Kjendskab til Kvanlokaliteterne til at finde de frodigste Steder i hver
Egn, noget som jeg tror at maatte anbefale.

Vi overnattede i Bunden af Fjorden, hvor af andre Vegeta-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free