- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
180

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180.

Fods over Øen, som den ligger paa, og paa nogle stejle,
mod Syd vendende Skrænter fandt jeg dog enkelte blomstrende
Arter.

Da Vejret næste Dag syntes at bedre sig, afrejste jeg uden
mine europæiske Ledsagere fra foregaaende Dag, der ikke ønskede
at tage med, for anden Gang til Sermilinguak, og denne Gang
lykkedes Turen fortrinligt. De storartede, spidstakkede Bjærge i
Nord traadte frem i hele deres Pragt med skarpe Konturer; et
enkelt Parti minder ikke saa lidt om Bedekammen efter
Kornerups Tegning (Meddelelser om Grønland II, S. 19); jeg kan ikke
tro andet end, at disse spidse Takker aldrig have været dækkede
af Indlandsisen, der ellers paa den mest kjendelige Maade har
afrundet og poleret alle lavere Bjærge i denne Egn. Efter et
Ophold i Ikamiut, hvor der er Bester af gamle
Grønlænder-boliger med den for Bopladserne ejendommelige Plantevæxt,
roede vi ind i Sermilinguakfjorden, der frembød store
Naturskønheder Sydsiden var endnu for største Delen snedækket,
og herfra hørtes fra Tid til anden et Sneskred, medens smaa
blaalige Isbræer mere end et Sted saas at skyde ned fra
det stadige Isdække uden dog at naa ud i Havet; Nordsiden
hæver sig paa flere Steder langt stejlere, og paa en Række fra
Havet til vel nogle hundrede Fods Højde lodret opstigende
Klippevægge havde uendelige Skarer af Havfugle deres Beder;
som Myggesværme opfyldte de Luften, skræmmede ved vor
Ankomst; i Revnerne og paa de fremspringende smaa Hylder paa
disse Fjælde saaes Koklearer og de gulblomstrede Rhodiolaer
rigt blomstrende og i ret betydelig Mængde.

Bunden af Fjorden indtages af en Isbræ, som havde
fyldt det inderste af den med Is og i vort Paasyn flere Gange
forøgede Massen med nye, under stort Drøn nedstyrtende Stykker.
Over den hele trange Fjord med dens stejle Fjelde og storartede,
for mig saa fremmede Natur laa der et saadant højtideligt Alvor,
at denne Tur vil staa fur mig i uforgængeligt Minde som den
interessanteste af dem, jeg gjorde i Grønland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free