Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.194
Under Tilbagerejsen lagde Skyerne sig lavere og lavere, og
i den tætteste Taage naaede vi til et Strømsted, hvor vi i
længere Tid midt om Natten maatte gjøre Holdt, før
Grønlænderne turde sætte igjennem.
Om Morgenen den 6te naaede vi til Holstensborg, og da
«Fylla» først om Aftenen sejlede derfra, opnaaede jeg endnu at
gjøre en lille Exkursion, ved hvilken jeg i Bækken ved Kolonien
var saa heldig at finde Koenigia i stor Mængde med en ny,
mærkelig Brandsvamp snyltende især i Kimstængelen.
De ferske Vande vare nu overalt ret rige paa Alger, og
ogsaa større Svampe (Bolehis, Bovista, Agaricaceer) vare komne
frem; Bøller og Empetrum vare vidt i Frugtsætning og
ligesaa Dryas og forskjellige andre Planter, men enkelte, f. Ex.
Chamænerium angustifolium, havde endnu ikke begyndt deres
Blomstring.
Det var Tanken at sejle lige til Island, men efter 9 Dages
stormende Vejr og Modvind maatte vi løbe ind til Sukkertoppen
for at faa Kul. Det høje, spidstakkede Bjærgland N. f.
Kolonien var nu efter Snestormene endnu mere snedækket, end da
vi første Gang saa det og Vaaren knap var begyndt; Vinteren
var allerede i Anmarsch. Paa det låve Land om Kolonien havde
Solen derimod faaet Bugt med den nyfaldne Sne ; de stejle,
næsten for Plantevæxt blottede Klipper om Kolonien stode
ganske mørke blot med nogle grønne Pletter og grøntfarvede
Kløfter og Sænkninger. Modsætningen mellem denne Egns
haarde, uforvitrede, paa mange Steder glat slebne Fjældsider og
saa Holstensborgegnens afrundede, grusede Højder med Masser
af Sand og Grus ophobede om Foden, næsten uden en eneste
glat Bjærgside var mig nu særdeles paafaldende. Tiden blev
benyttet paa bedste Maade; Holm gik en Tur ind i en lille
Dal V. f. Kolonien og fandt her Arctophila efusa, forhen funden
her af Vahl, Callitriche hamulata, Batrachiwn confervoides
m. m., og jeg besøgte især den lille Øst for Kolonien liggende
Dal, der nu frembød en aldeles mærkværdig Modsætning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>