- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
208

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.208

godt Vejr blæser det her af ONO. om Morgenen og
Formiddagen, indtil det ved Middagstid stiller af og kort efter begynder
med at blæse af VNV. og VSV. indtil ud paa Natten, da Vinden
igjen skifter.

Da vi vare færdige med vor Opmaaling og endvidere havde
foretaget nogle anthropologiske Maalinger af Grønlænderne, var
Skibet imidlertid sejlklart, og om Morgenen den 24de gik vi
ud fra Godhavn og fortsatte Rejsen Nord i. Udfor Hareøen traf
vi mange Isfjelde og store Flager af Vinteris, paa hvilke store
Flokke af Hvalrosser solede sig.

Den 30te Juni om Morgenen passerede vi Svartenhuk,
stode nu op langs Landet og kom med en SV.-Storm i Hælene
til Ankers i Skibshavnen ved l’pernirik den 1ste Juli. Den
Undersøgelse, vi under Indsejlingen havde kunnet foretage af vort
tilkommende Vinterkvarter, gav ikke noget synderligt glædeligt
Resultat. Man saae intet Andet end nøgne, røde, forvitrede
Fjelde, hvorpaa man ikke kunde opdage Spor af Vegetation, og
som aldeles ikke toge sig ud i Graavejrsbelysning med SV.-Storm
og Regn. Toppene af alle de høje Fjelde vare indhyllede i Skyer,
og man kunde derfor ikke se det, som er det mest Imponerende,
i Coloniens Omegn, nemlig Alkefjeldet Kaersorsuak,
Englændernes «Sanderson’s Hope». De første Dage af vort Ophold her
skulde heller ikke bidrage til at mildne det ugunstige Indtryk,
vi havde faaet af Upernivik ; thi Storm og Regn og af og til
for en Afvexlings Skvld Sne forhindrede ethvert Arbejde.

Først den 5te Juli fik vi en Del af vort Gods iland, og vi
begyndte at opføre to fra Kjøbenhavn medbragte Træhuse, af
hvilke vi i Løbet af Vinteren skulde bruge det ene til
astronomiske, det andet til magnetiske Observationer. Den 12te
vare vi klare til med en af Handelens Storbaade at afgaa til
«Prøven», hvorfra vi med en Konebaad, hjemmehørende i
Søndre-Upernivik, skulde begynde vore Undersøgelser. Vejret lagde
os imidlertid stadigt Hindringer i Vejen. Den 14de Juli om
Aftenen prøvede vi paa at krydse os ned, men maatte efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free