Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.224
Vi overværede desværre ikke Dannelsen af noget større
Isfjeld, men Bræen kalvede jævnlig under vort Ophold, idet store
Stykker faldt fra den øverste Band, opløste sig i mindre Stykker
og derpaa gled eller faldt ned i Kalvisen med en Larm, som
kunde høres milevidt.
Det har jo været noget omstridt, hvorvidt Dannelsen af de
store Isfjelde skyldes Vandels Opdrift eller Tyngdekraften. For
Uperniviks Isstrøms Vedkommende tror jeg med Bestemthed at
kunne sige, at Opdriften ingen Rolle spiller her; thi, hvis det
var Tilfældet, maatte det frigjorte Isfjeld rage op over Bræens
lodrette Kant. Mellem den Mængde Isfjelde, som opfyldte
Fjorden foran Bræen, saae vi intet, der naaede op til mere end
omtrent dennes halve Højde, og vi have heller ikke ved
Uper-nivik maalt Isfjelde højere end 150—200 Fod. Tværkløfterne
paa Bræens Overflade tyde heller ikke paa Opdrift, thi denne
vilde lukke dem. Den sandsynligste Forklaring er efter min
Mening, at Bræen skyder svømmende ud paa Fjorden, hvor den
da efterhaanden revner i hele sit Tværsnit, og det saaledes
frigjorte Istjeld søger sig da en Ligevægtsstilling, medens
naturligvis samtidig en Mængde mindre Isstykker frigjøres saavel fra
Bræens Overkant, altsaa falde ned, som fra den under Vandet
værende Del, altsaa skyde op.
Grønlænderne i Uperniviks Distrikt bruge ogsaa Udtrykket
«nakarpok», o: «falder ned», om Bræernes Kalvning.
Som jeg tidligere har omtalt, støder Isen op til Østenden
af Kekertarsuak, uden at den dog berører denne, thi Øens stejle
Fjeldside udstraaler saa megen Varme, at Isens Afsmeltning
kan holde Skridt med dens Fremtrængen. Den Del af Isen,
der ligger nærmest Øen, er jævn og runder stærkt ned mod en
lille Sø, medens den øvrige Is ligesom Resten af Bræen er et
Virvar af Pigge.
Man kan, om end med noget Besvær, komme helt ned
til Iskanten. Ussing, som var her nede, fandt Isen ganske
klar og blærefri, men af kornet Consistents, og Kornene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
