- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
249

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

hvor de ere almindelige. Paa Basalten saaes en stærkt
udpræget Afglatning og Isskuring i Retning NO.—SV.

Den 18de Juli kom vi over til Sydsiden af Niigsuak (engelsk
«Wilcox Head»), og her maatte vi nu atter slaa os til Ro i
nogle Dage; thi, da vi fra den nærliggende Højde saae ud over
Bugten Nord for Nugsuak, mødte os det lidet tiltalende Syn af
lutter Is. Tiden blev benyttet til Excursioner og til
Undersøgelsen af de herværende mange Huse og Grave. De sidste vidnede
imidlertid om, at Mange før os havde aflagt Besøg her, thi de
vare næsten alle aabnede, og, hvad der havde været i dem af
Redskaber og Cranier, var borte. Wilcox Head har ogsaa flere
Gange været besøgt baade af Polarexpeditioner og af
Hvalfangerne. Paa de omliggende Toppe vidnede ogsaa adskillige
Varder om tidligere Besøg. Husene derimod havde tidligere
Rejsende ikke havt Tid til at undersøge, og her gjorde vi gode
Fund. Saavel her som de andre Steder, vi siden kom til, vare
Husene forholdsvis store og velbyggede ; Taget var i Reglen
faldet ned i dem og maatte fjernes, førend man kunde begynde
en Ransagning af Husets Indre. Vi fandt her Harpun- og
Pilespidser, Perler, Dukker, Vægstenslamper samt Skindstumper og
Knogler af Bjørne, Rener, Sæler, Hvalrosser, Hvidfisk og
Narhvaler. Hvis der altid var saa god Fangst som under vort
Ophold her, maa det ogsaa have været et Eden for de tidligere
Beboere, thi vore Grønlændere gjorde sig ikke engang den
Ulejlighed at gaa i Kajak for at fange Sæler, de satte sig
blot ved Stranden og skød dem. Ogsaa Fugle, navnlig
Eder-fugle, var der i Mængde, desuden Tejster, Maager og Alker.

Hr. Colonibestyrer Fencker, der er en ivrig Ornitholog,
har godhedsfuldt meddelt mig nedenstaaende Liste over
Fuglene i Uperniviks Distrikt1).

’) Professor Lütken har godhedsfuldt gjennemseet Listen og foretaget et
Par Ændringer ved Navnene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free