Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
men istedetfor den var der kommet en saadan Mængde Isfjelde,
at Adgangen til de østlige Dele var fuldstændig spærret. Selv
ude ved Øerne, hvor vi maatte lægge Routen, kunde vi flere
Steder akkurat knibe os igjennem.
Vi anløb de beboede Steder Itivdliarsuk, Tasiusak og
Kingigtok og kom den 10de August til Colouieu, hvor Briggen
«Constance», Capt. Bon do, laa klar til at afgaa. Den 13de
August gik vi fra Upernivik og ankrede efter en forholdsvis
kort Rejse paa Kjøbenhavns Bhed den 19de September.
Den i 1887 berejste Kyststrækning er væsentligst
karakteriseret ved sin Rigdom paa store, stærkt kalvende Bræer. Fra
73° N. Br. nordefter er der jo ikke Tale om noget egentlig isfrit
Fastland, men kun om nogle større eller mindre, fra hinanden
adskilte Øer eller Nunatakker, af hvilke de største ere i det højeste
c. 5 □ Mil store. Mellem 73° O’ og 73V2° er Landet forholdsvis
lavt, men fra 7372° findes hyppig Toppe paa over 3000 Fod,
navnlig i den østlige Del. Paa den omtalte Strækning skyder
Indlandsisen ud paa 14—15 forskjellige Steder, og alle disse
Bræer ere meget virksomme. Nord for vort nordligste Punkt
kunde vi se en Bække Isfjelde, der tydede paa, at der ogsaa
her var en livlig Bræ. Det er disse Masser af Isfjelde, som i
Forbindelse med Vinterisen og de stærke Strømninger gjøre
Melville-Bugten saa farlig for Navigationen, og det er disse
Isfjelde, der efterhaanden drive ned langs Østkysten af Amerika,
og som kunne træffes helt ned til 40° Br., hvor Dampskibene
til New York ofte møde dem.
Lægger man Breden af alle Bræerne i Uperniviks Distrikt
fra 72V20 sammen, faar man en kalvende Bræ med en Brede
af omtrent 12 Mil eller en Trediedel af hele Kystens Længde,
og der behøves da ikke nogen overdreven Bevægelseshastighed
for at producere en stor Masse Is. Sætter man blot Bevægelsen
til gjennemsnitlig 30 Fod i Døgnet, hvad der vistnok for disse
Bræers Vedkommende langt fra er for højt, saa faar man, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
