Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
af Isens ydre Grændse langs Sydgrønlands udstrakte Egne og
Paavisning af Isens Bevægelse ogsaa her, trods Randens
tilsyneladende Hvile, samt endelig de første bestemte Oplysninger om
Indlandsisen, Isfjordene og Isfjeldene paa Østkysten, alle disse
Arbejder tilsammen have jo foreløbig givet os fyldestgjørende
Besvarelse af alle Hovedspørgsmaal vedkommende Grønland
som et Land, hvis Indre endnu befinder sig i den saakaldte
Glacialtid. Men hertil maa endnu føjes de talrige Iagttagelser
af Mærker fra en forsvunden Glacialdannelse paa Grønlands
Yderland, saavel hvad Bevægelsen, som Nivelleringen eller
Is-Oversvømmelsen angaar. Til disse have mere eller mindre alle
Expeditioner ydet deres Bidrag.
I «Geografisk Tidsskrift" 9de Bd. Hefte IV har jeg søgt at
opstille en Beregning over den Ismængde, der efter de opgivne
Maalninger i visse Fjorde maa antages aarligt at udskydes i
hver af dem. Tykkelsen er jo højst usikker og alene anslaaet
efter Isfjeldenes Dimensioner samt uden tilstrækkeligt Hensyn
til Havbundens Indflydelse paa disse. Jeg formoder, at hele
Overslaget vil synes for lavt, men dette er i saa Fald sket med
Forsæt, nemlig af Hensyn til, at det, Beregningen skulde gaa
ud paa at vise, i en endnu højere Grad vilde fremgaa af et
forøget Overslag. Endnu turde det bemærkes her, at man ved
at sammenligne Isfjorde med Flodmundinger vistnok bør skjelne
mellem den Maade, paa hvilken de oprindelige Floder,
afspærrede ved Isbræer og anden Ophobning af Is paa deres Vej,
ere svulmede op og sammensmeltede med disse Masser til et
fælles Isdække, og den Maade, hvorpaa dettes Overflade, efter at
have naaet flere tusinde Fods Højde, fremdeles modtager sin
aarlige Forøgelse ved Nedslaget. Ligesaa bliver der en stor
Forskjel i Maaden, hvorpaa Isen som nydannet i det Indre
begynder sin Vej til Isfjorden, og Maaden, hvorpaa den, færdig
til at løsnes som Isfjeld, skrider ned i denne. Paa hele denne
Vej paavirkes den af forskjellige Kræfter. Først bevæger den
sig som et flydende Legeme med uhyre Langsomhed. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
