Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennem Grønlands Historie gaar, som den røde Traad,
Spørgsmaalet om, hvor Østerbygden har ligget, eller, med andre Ord,
Spørgsmaalet om, hvor det var i Grønland, at Erik den Røde
i Aaret 986 grundede en Koloni. I halvfemte hundrede Aar
stod denne Koloni i Forbindelse med Omverdenen, navnlig Island
og Norge, indtil de uheldige Forhold i Danmark og Norge i
Midten af det femtende Aarhundrede bevirkede, at denne
Forbindelse efterhaanden ophørte.
Af de gamle Sagaer ses det, at ligesom Island var delt i
4 Fjerdinger, saaledes var Grønland delt i 2 Hovedbygder,
Øster- og Vesterbygden. Om disses indbyrdes Beliggenhed véd
man kun, foruden hvad der kan sluttes af Navnene, at der var
en ubeboet Strækning derimellem, hvis Længde dog angives
meget forskjellig. Endvidere synes det, som om Forbindelsen
mellem dem, selv om Vinteren, ikke var vanskelig. Østerbygden
var den vigtigste af dem, og den laa nærmere Island og Norge
end Vesterbygden.
Allerede Erik den Røde maa, efter sin første Rejse til
Grønland, have givet en saa udførlig Skildring af, hvor det var,
at han agtede at bebygge Landet, at Folk alene derefter turde
løbe an paa, paa egen Haand at finde Stedet. Saaledes
betænkte jo Bjarne Herj ulfsen, ifølge Erik den Rødes Saga,
sig ikke paa at følge efter sin Fader, der var draget til
Grønland, uagtet hverken han eller hans Folk før havde været i
Grønlandshavet. Der er heller næppe nogen Tvivl om, at de
mundtlige Beretninger om Sejladsen til Grønland i hele det
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
