- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
126

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

end alle de eskimoiske Kjødgrave, der fandtes rundt
omkring den.

Eftermiddagen den 14de benyttedes til en lille Udflugt ind
til Pilerkit, en meget stor, parabolsk Dal, der danner
Fortsættelsen af Agnat. Ogsaa her søgte vi forgjæves efter Ruinen,
og da vi nu efterhaanden havde undersøgt de Steder i Fjorden,
hvor Naturforholdene overhovedet tillod menneskeligt Ophold for
længere Tid, opgav vi Ruinen og henførte den til den Klasse
Nordbolevninger, som kun høre hjemme i Fantasiens Rige.

Da vi om Aftenen vendte tilbage til Teltpladsen, blev vi
højlig forbausede ved at se vore to Kajakmænd komme hjem
fra Fangst i Følgeskab med to Kajakmænd fra Umanak. Vi
anede ikke, hvad der forestod, før de vare saa tæt ved, at vi
kunde høre dem raabe, at Hovedexpeditionen var kommen til
Umanak. Kort efter kom den ene Hedning stikkende med et
Brev fra Chefen, hvori han underrettede os om sin Overvintring
ved Angmagsalik, sin Ankomst til Umanak, og sluttelig
anmodede os om at støde til ham saasnart som muligt.
Skjøndt det var lyst, og Vejret smukt, havde Grønlænderne ikke
Lyst til at rejse, thi en lækker lille Sælhund var lige fanget, og
da jeg nødig vilde skjændes med dem den sidste Aften, jeg havde
Commandoen over dem, blev vi liggende, spiste Sælhundekjød,
drak Kaffe, røg Cigar og befandt os i det hele taget saa vel
tilmode som ingensinde før i de to Aar, vi havde været i
Grønland.

I tæt Taage med svær Ny-Is paa Vandet, maatte
Grønlænderne til Straf for deres Mangel paa Energi den foregaaende
Aften afsted den lode om Morgenen Kl. 4. 1 Mundingen af
Fjorden spærrede en stor Isskodse Sundet indenom Takisok,
og Grønlænderne fik atter her at føie, at de ikke havde villet
adlyde os, thi Baaden maatte losses, bæres over Isen og lastes
igjen. Først henad Middag nærmede vi os Teltpladsen ved
Umanak, Dannebrog udfoldedes og under gjensidige
Velkomsthilsener mødtes vi med vore Kammerater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:19:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free