Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
ß er Refraktionsfaktoren til c1);
R er Jordradien til Stedets Brede og
w er den rectificerede Bne af Længde med Radius, udtrykt i
Sekunder.
Da den søgte Afstand indgaar i c, er det nødvendigt først
at udregne en omtrentlig Værdi af d, derefter af c og med
denne udregne Formlen. Viser den fundne Afstand stor
Forskjel fra den omtrentlige, hvormed c er udregnet, maa
Regningen gjentages. Paa lange Afstande og med smaa
Depressions-vinkler maa denne Omregning af c foretages flere Gange, nemlig
indtil Fejlen paa den Afstand, som c er udregnet med, ingen
Indflydelse har paa Resultatet.
I de fleste Tilfælde giver det tilstrækkelig Nøjagtighed at
udregne Afstanden efter Formlen:
d — h . cot (m -r- f) ; c = h . cot m ~ ;
hvorefter Resultatet selvfølgelig kan omregnes efter ovenstaaende
Formel med den fundne Værdi af d. Herved forkortes
Regningen en Del.
Ved ovennævnte Exempel er Højden af Observationspunktet
funden saavel ved Barometer som ved terresterisk Maaling;
Forskjellen er 22 Fod og den laveste af disse Højder er anvendt.
Udregnes Afstanden efter ovennævnte Formel med
Refraktions-faktor af Vi o bliver den noget mindre end 29 qml., medens den
med Refraktionsfaktor V6 bliver noget over 25 qml. Denne
1) Som bekjendt angiver Gauss dennes Middelværdi til 0.0653, medens den
paa den anden tydske Nordpolsexpedition fandtes ’/u. Fra det
ovennævnte 2300’ høje Fjeld fandt vi Refraktionen ’/6 ved at maale Vinklen
til et Sted, hvis Afstand (35 qml.) var bekjendt. Denne Værdi er
rigtignok meget forskjellig fra de ovenfor nævnte, men Scoresby har dog
maalt den endnu større, nemlig 1U-
Da Refraktionen til forskjellige Tider og under forskjellige Forhold
er højst forskjellig, og det selvfølgelig ikke har været mulig at undersøge
den ved hver Maaling, har jeg altid, naar den ikke er maalt, saavel ved
Afstandsbestemmelser som ved Højdebestemmelser, anvendt en
Refraktionsfaktor af Vio (se: Eberlin: «Den terresteriske Refraktion», S. 229).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
