Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Denne Fjord er allerede opdaget at’ David Dan ell i Juli
Maaned 1652. Christian Lund skriver herom i sin
Indberetning til Kong Frederik den Tredie1):
«Dend 22 Julius war deris .Middagshøigde 60 grader 15 minuter,
och i afflenn saae de Østergrønland, som ligger paa 61 grader 30
minuter, oeli war well 16 miil N. V. fraa dem, och Lod lilsiune som
Klochetorne paa luennde steder. Den 23 seilte worris foleh lill alTten
Klochen 5 foerennd de Komb wunder Landet, och forfalt for eenn
lior surn gich ind imellem luennde tløige Bierge, oeh samme fiord
ligger omtrennd paa 61 grader och Lidet N. for siufntes uoeh Eenn
fiord imellemb tløige Bierge, wngefehr 2 eller 3 miill fraa huer
anndre, menns det wahr doeh ingenn fior, menns alleenne Eenn
Wieg eller Bugt som ichonn Løber V2 miill innd, och i gaar wahr
Iszen fraa Lanndet, och Ooren Been, och huis iche nattenn hafde
Kommet saa Hastig paa willel de hafue seiglet innd i floren. Den
24 forfalt de 1 miill N. for samme fiord, som de war hoes i afiles. »
Jeg har opkaldt Fjorden indenfor lluilek efter Dane 11.
Paa den her beskrevne Strækning af Kysten ere Fjeldene
gjennemgaaende låve og have for det meste afrundede Former.
En Undtagelse herfra er Fjeldet paa Halvøen mellem Nagtoralik
og Naniisek-Fjord, der har spidse Takker og naaer en Højde af
3200 Fod. Allerede I Mil indenfor Kysten ere Højder paa 3000 Fod
ikke sjeldne. Midt inde i Landet findes flere Højder over 7000 Fod,
f. Ex. Fjeldet 3 Mil retv. Syd for Tiningnertok, hvis Højde er
7150 Fod, samt Fjeldet Øst for Tiningnertok, der naaer en Højde
af 7340 Fod.
Overalt paa Landet findes en stor Mængde Is; men naar man
fra høje Toppe overseer Indlandet, da opdager man, at der er mange
vilde Bjerglandskaber og Fjeldkjæder, som rage højt op over de
isklædte Strækninger. Det mest fremtrædende i Landskabet bliver
derfor Fjeldpartierne og ikke Isen. Denne kan strække sig som
J) Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2880. (G li. M. HL S. 719).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
