Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
ikke tildækkes med Vinteris, men er aabent selv ved
Midvinter-tid. Der findes derfor beboede Steder i Nærbeden, nemlig ved
Kumarmiut, lngmikertok og Norajik, samt gamle Husruiner
ved Bredderne. Løbet Tunok, som Vest for Ikerasak gaar
parallelt med dette, falder paa det smalleste Sted tørt ved
Lavvande. Disse to Løb føre ud i en Bugt, hvis nordre Bred er
overordentlig malerisk: Smukke, vildt forrevne Fjelde skilles fra
hinanden ved dybe Dalstrøg, hvori der undertiden findes Bræer,
og høje, spidse, skarptkantede Tinder sees i Baggrunden. Herfra
gaar Sundet Ikatek, der har Navn efter en meget grund Banke,
over til Sermüigak (se Træsnit S. 204). Høje, bratte Fjelde
omgive Sundet paa begge Sider, og store Sten- og Grusskred
foran Fjeldene danne saa godt som overalt et jævntstigende,
grønt-bevoxet Forland. Paa Nordsiden af Sundet gaar et stort, ret
frodigt bevoxet Dalstrøg ind i Landet (Tav. XIV.i. Det er omgivet
af spidse, bratte Fjelde, mellem hvilke der findes flere smaa
Bræer, og midt i Dalstrøget ligger en betydelig Sø, hvorfra en
laxerig Elv danner Afløbet til Sundet. Paa den modsatte Side
af Sundet gaar en ret betydelig Bræ, der intet Opland har, lige
ned til Stranden, som den dog adskilles fra ved en lille
Endemoræne. Den sydlige Del af den 0, der begrændset’
Ikatek-Løbet, er meget lav og nøgen, og mange låve Smaaøer og
Skjær ligge udfor Kysten og i den Øst for liggende Fjord,
Sermüigak. Denne er omtrent 5 Mil lang og omgivet af
3—4000 Fod liøje Fjelde. Den ydre Del af dens østre Bred
begrændses af 2000 Fod høje, bratte Øer, der ere blottede for al
Vegetation. De to største har jeg kaldt Erik den Bødes 0
og Leifs 0. Paa disse have vi bygget Varder, i hvilke der
ligge Beretninger om, at Landet er taget i Besiddelse i Kongen
af Danmarks Navn og kaldt Kong Christian den IX.’s Land1).
Denne i øst og Vest gaaende Strækning kaldes paa Glieman’s Kaart
over Grønland, der er udgivet af det geografiske Institut i Weimar 1828,
for Øs ter bygden, hvorimod Strækningen fra 66° og Nord efter kaldes
for Egedes Land. Hvorfra sidstnævnte Navn stammer, veed jeg ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
