Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Fra Kekertarsuak til Cap Møsting (63° 42’) træffes Gnejs
og megen Gnejsbreccie, medens selve Cap Møsting bestaar
af Granit, hvorover kommer Gnejs. De smaa Øer her Nord
for bestaa af stribet Granit. Bjergarten ved Tingmiartalik (63° 58’)
er stribet Granit, og paa Øerne inden Colberger-Hejde findes
meget foldet og forskudt Gnejs.
Paa Nordsiden af Umivik- Fjorden er Bjergarten en meget
foldet Gnejs, der ved Kiatak (64° 19’) gjennemsættes af to
Systemer Gange, et ældre System, bestaaende af Dioritskifer, og
et yngre (Diabas), der overskjærer hint.
Fra Kiatak til Cap Løvenørn (64° 31’) er Bjergarten en
meget brudt og forkrøllet Gnejs. I Kløfter og Hulrum i
Gnejsen fandtes flere Steder udsondret kjødrød Kalkspath. Cap
Løvenørn bestaar af stribet Granit. Forbjerget og Landet op
over til PamiagcLlusak gjennemsættes af et System af parallelt
løbende Grønstensgange. Bjergarten ved Pamiagdlusak er
meget foldet Gnejsskifer. Paa Nordbyes Øer synes Bjergarten
at være fin, meget foldet Hornblendeskifer, og paa Skrams
Øer en finkornet, kvartsrig Hornblendeskifer. Den var meget
forkrøllet i enkelte Lag, idet der mellem plane Lag kunde
komme Schichter, der vare ganske krusede og havde en
Mægtighed af 3 Fod (Fig. 27). Det samme iagttoges ogsaa i
Fig. 27.
Gnejsskiferne paa Nordsiden af Kjøgebugt (65°). De herværende
Diabasganges Strøg var fra NV.—SO.
Paa en 0 paa Nordsiden af Kjøgebugt ved Navn Akitsek
forekommer efter Hedningernes Sigende en Væg s ten, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
