Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
være indtil 150 Fod brede og ere enkelte Steder saa talrige og
mægtige, at de i store Fjelde udgjøre indtil Vio af Fjeldenes
Masse1). I Gangene findes ofte skarptkantede Brudstykker af
Sidestenen, ligesom Gangene ofte sende Aarer ud til Siden, og
disse Aarer fortsættes undertiden paa Nanortalik af en Række
fritliggende Feldspathøjne (Fig. 32).
Fig. 32.
I det nordlige Granitparti og i den nordligste Del af
Gnejsbæltet føre Gangene meget ofte Orthit, hvilket Mineral ogsaa
undertiden findes i Gange, der gjennemsætte de grovkornede
Granit-, Hornblendegranit- og Syenit-Partier. Sammen med
Orthit findes ofte Titanit og Magnetjernsten. I den sydligste
Del af Gnejsbæltet er der aldrig fundet Orthit i Gangene, men
derimod næsten allevegne Granat, hvortil der paa enkelte Steder
baade paa Østkysten ved Nanusek (Nenese) og paa Dronning
Louises 0, og paa Vestkysten ved Nanortalik slutter sig
Anda-lusit og Turmalin, samt paa det sidstnævnte Sted og paa
Østkysten lidt Syd for Cap Walløe tillige Arsenkis. Disse 4 sidste
Mineralier turde derfor udgjøre et af de fra Norge saa bekjendte
« Mineralselskaber » paa Granitgange.
I det Hele er der i Granitgange fundet følgende
Mineralier: Granat, Andalusit, Arsenkis, Turmalin, Orthit, Titanit,
*) Jfr. Tegningen: «den golde Dal» ved Kuglcasik paa SermersoJc i Rinks
Grønland IL, S. 357. Den mørke Bund i de der afbildede Klippevægge
paa flere Tusind Fods Højde er Gnejs, de lysere Striber ere hvide
Granitgange. Jfr. Naturh. Tillæg til samme Værk, S. 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
