Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Bær o. s. v.l). Det siges, at der nogle Steder ligge
Nordboruiner begravede under Bræer, der ere skredne ud over
Ruinerne2). Traditionen taler paa sine Steder om Sunde,
hvorigjennem man tidligere færdedes i Baade, men som nu ere
lukkede ved Bræer, der have skudt sig ud over dem 3). Det er
1) Nachricbten aus der Brüdergem. 1S38, S. 94—95, og 1S4S, S. 904,
Müller i Ann. for nord.OIdk. 1838—39, S. 225, og Holm i Meddel, om
Grønl. VI, S. 174.
2) Missionsblatt aus der Brüdergem. 1866, S. 330, og Holm i Meddel, om
Grønl. VI, S. 170 og 173.
3) Graah: Undersøgelsesrejse, S. S3, 79, 67, 51 og 180. Garde i Meddel,
om Grønl. IX, S. 179, og Holm sammested, S. 206. Paa ældre Kaart
over Grønland er ofte tegnet to Sunde tværs over Landet omtrent paa
63 og 62° N. Br. Disse Sunde have aldrig været til, men ere komne
ind paa Grønlandskaartene ved en næsten 300 Aar gammel geografisk
Fejltagelse (Steenstrup i Ymer. VI, S. S6—87, Stockholm). Da man
imidlertid i forrige Aarhundrede ikke kunde finde Sundene paa de Steder,
hvor de efter" Kaartene skulde ligge, opkom den Mening, at Isen havde
udbredt sig over dem. Man søgte Isfjorde paa øst- og Vestkysten, hvor
Sundene tidligere kunde have havt deres Mundinger, og naturligvis
maatte saa Puisortoh holde for paa Østkysten, ligesom forskjellige
Is-fjorde i Frederikshaabs Distrikt maatte det paa Vestkysten (J och i m sen
1732 og 33 i Minerva for 1788 III, S. 66 og 36—38, og Dalager i
Cranz: Hist. von Grønl. I, S. 346). Fabricius siger 17S7 om Fjorden
Narsalik paa Vestkysten, c. 61° 50’ N. Br.: «Skjøndt jeg ingenlunde troer,
at dette har været det rette Frobisher-Stræde, .... saa maa jeg dog
melde, at den omtalte Narsalik- Fjord stikker dybt ind i Landet, og,
hvor den synes at slippe, kan maa fra de højeste Fjelde se den fortsat
ved store Ujævnheder i Landisen, ret som en Fjord var bleven opfyldt
med nedstyrtede Isfjelde fra begge Sider, hvilket varer, saavidt man kan
øjne, tværs ind i Landet. Grønlænderne tale og efter deres Forfædre
om en Gjennemfart, som her skal have været, men nu er tilstoppet»
(Samleren I. [1787], S. 113—114). Denne grønlandske Fortælling omtales
ogsaa af Vahl (utrykt Dagbog paa botanisk Haves Bibliothek) og af
Klein sch midt (i en Skrivelse til Kapt. Holm).
Fortællingen og Forestillingen om dette Sund er sikkert opstaaet
hos Grønlænderne paa Grund af Europæernes Forespørgsler om
Frobisher-Strædet og Beardsound. I hvert Fald siger H. Egede (Relation, S. 341),
at han 1733 udspurgte Grønlænderne fra den Egn, hvor disse Sundes
vestlige Udløb maatte søges, om der ingen Gjennemfart fandtes til
Østkysten, men de svarede ham, »at der var ingen Gjennemfart, havde
heller ikke hørt af nogen, at der fordum skulde have været nogen
Gjennemfart til den østre Side».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
