Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Flagerne og ikke Kalvisen, som Grønlænderne gaa op paa, naar
de ere ude i Isen.
Stenene kunne deles i 2 Slags:
1. Graniter, Gnejser o. s. v., hvis Beskaffenhed ikke oplyser
noget om, hvorfra de stamme.
2. Basaltiske Mandelsten, om hvilke vi vide, at de ikke ere
faststaaende paa Østkysten Syd for 66° N. Br.
Af den første Slags har jeg faaet Prøver:
fra 27 Stykker Kalvis (paa nogle af Stenene sees Skurstriber) og
fra 36 Isflager. (Paa 3 Sten fra hver sin Isflage sees Spor
af Balaner eller Bryozoer.)
Af den anden Slags har jeg faaet Prøver:
fra 3 Stykker Kalvis og
fra 2 Isflager.
Basaltiske Mandelsten tildels af ganske samme Udseende
som de, der ere tagne paa Storisen, findes ikke saa sjældent
paa den her omhandlede Del af Grønland løse ved Stranden.
De kjendes ikke faststaaende i Sydgrønland og ere ganske
sikkert aflejrede af Storisen1). Det Samme gjælder vistnok om
1) 1. Brown siger rigtignok (Quarterly Journ. of the geological society of
London XXVI, S. 689), at den løsbrudte Isfod fører Sten med sig fra
Diskos til Sydgrønlands Kyster, men denne Paastand, der strider
fuldstændigt mod alt, hvad der vides om Isens Drift langs Grønlands
Vestkyst, er sikkert greben lige ud af Luften.
2. Robert fandt ved Frederikshaab en Strandsten af vistnok samme
Slags, som de ovenfor omtalte basaltiske Mandelsten og siger, at
Giesecke har fundet en lignende og desuden Pimpsten. Han anseer
det for mindre rimeligt, at disse Sten ere førte med Drivis fra
Nordvestgrønland , men sætter dem i Forbindelse med de bekjendte Diabasgange
(»raadne Fjelde») ved Frederikshaab og slutter, at der sandsynligvis nær
• Cap Farvel» er gammel-vulkanske Dannelser. (Gaimard: Voyage en
Islande et en Groenland. Mineralogie et géologie, S. 333—34.) —
Forekomsten af Pimpsten er det dog bedst at holde ude fra Forekomsten af
de andre «Drivsten», da Pimpsten jo ikke behøver Drivis for at aflejres
paa Kyster, hvor de ikke høre hjemme. Pimpsten findes nu og da paa
den heromhandlede Kyststrækning og bruges af Beboerne ved
Skind-beredning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
