Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Det brogede Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fredeligt Øieblik, tager de sin Tilflugt til Bedstemors
Værelse.
«Stakkars Børn,» siger hun saa til dem, «hvor
I er trætte! Hvil jer nu bare og hav det hyggelig
sammen. Det er det fornemste. Alt det andet har
saa lidet at sige, det er saamen ikke værd en Tanke.»
Hvor de unge føler, at hun har Ret. Hvor
mange Gange i disse sidste Uger har ikke deres
Kjærlighed maattet vige Pladsen for alle disse tomme
Former og mangeartede Krav! De lider under alt
dette, som i deres Livs vigtigste Vendepunkt leder
Tankerne bort fra det væsentligste for at lade dem
gaa op i en hel Hoben Biting. Gladelig giver de
derfor den gamle Ret, naar hun siger med sit
kjærlige Smil: «Jeg skal si’ jer en Ting, Barna mine,
Livet er saa altfor broget nuomstunder, og det gjør
ikke Folk et Grand lykkeligere,... tvertom!...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
