Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Det brogede Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det gjælder at tilfredsstille sin Ærgjerrighed, sine
Luner og Lyster. Aldrig har Hungeren bragt et
Menneske til at begaa saadanne Nedrigheder som
Gjerrigheden, Ærgjerrigheden og Vellysten.
Egenkjærligheden bliver farligere, jo mere den udvikler
sig. Vi er derfor nuomstunder Vidne til, at Uvenskab
mellem Ligestillede tilspidser sig og ophidser os mere
end nogensinde.
Er det saa ikke meningsløst at spørge, om vi
er blevet bedre? Ligger ikke Drivfjæren til det gode
i vor Evne til at elske noget udenfor os selv? Hvad
Plads er der vel levnet Næsten i et Liv, viet
materielle Interesser, Ærgjerrighed og Forlystelsessyge? Det
Menneske, som hengiver sig hel og holden til sine
Lyster, styrker dem og øger deres Tal, saa de ender
med at spille Mester over ham. Og er han først
blevet deres Slave, mister han hele sin Viljekraft og
moralske Følelse og med den sin Evne til at se og
gjøre det gode. Denne Lysternes Lovløshed i vort
Indre afføder lidt efter lidt en ydre Lovløshed. Et
sædeligt Liv bestaar i at beherske sig selv, et
usædeligt i at give sig Lysterne og Lidenskaberne i Vold.
Lidt efter lidt glider det sædelige Livs Grundvolde
bort, og Dømmekraften kommer paa Afveie.
For det Menneske, som er en Slave af sine
utallige Fornødenheder, er det at besidde det høieste
Gode, Kilden til alle de øvrige. Sandt nok, i den
heftige Kamp om Eiendomsretten er det kommet
dertil, at vi hader dem, som har noget, og benegter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
