Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den enkle Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den enkle Tanke.
53
Opmærksomhed. Jeg sigter her til den Vane at
bruge stærke Ord. Betragter vi endel Mennesker fra
samme Land, vil vi finde en stor Forskjel mellem
dem. Den røbes bedst af deres Tale. Hvor
Befolkningen snarest maa kaldes flegmatisk, bruger den
svage Udtryk. Hvor derimod Sindene
gjennemgaaende er i Ligevegt, falder Ordene mere træffende og
slaar Sømmet paa Hovedet. Men længere borte, hvor
Blodet rinder raskere i Aarene — kanske som en
Følge af Jordbunden, af Luften, kanske ogsaa af
Vinen —, der bruser Folk let op, Udtrykkene bliver
stærke, Superlativer krydrer Sproget, til den
simpleste Sætning benyttes store Ord.
Øver Klimatet sin Indflydelse paa vor Tale, gjør
utvivlsomt ogsaa Tidsalderen sin gjældende.
Sammenlign nemlig Skrift- eller Talesproget i vore Dage med
andre Tiders. Paa Kongedømmets Tid taledes der
anderledes end under Revolutionen, og vi fører ikke
samme Sprog som i 1830 eller i 1848 eller under
det andet Keiserdømme. Sproget er gjennemgaaende
mere enkelt nuomstunder. Vi bruger ikke Paryk,
heller ikke Kniplingsmanschetter. Men i ét Punkt staar
vi tilbage for vore Forfædre, og det er vor
Nervøsitet Skyld i. Den er Kilden til alle vore
Overdrivelser.
Paa nervøse og svagelige Naturer — og Gud
skal vide, at det at have Nerver ikke længere er en
Forrettighed for de bedre stillede — gjør Ordene
ikke samme Indtryk som paa et sundt Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
