Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den enkle Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den enkle Tanke.
55
nemlig at Litteraturen maa blive enkel, ikke alene, fordi
den er et af de bedste Lægemidler for vore forvænte
Sjæle, men ogsaa, fordi den derved bliver et bedre
Sambaand mellem Menneskene. Jeg vil ogsaa, at
Kunsten skal være enkel. Vor Litteratur og vor
Kunst er nu forbeholdt dem, som er begunstiget med
Formue og Oplysning. Forstaa mig ret: jeg
opfordrer ingenlunde Digterne, Forfatterne og Malerne
til at stige ned og nøie sig med det middelmaadige,
men tværtom til at hæve sig endnu høiere. Det i
god Forstand folkelige passer ikke bare for den
enkelte Klasse, vi kalder Almuen; det er et Fælleseie,
et Bindeled mellem alle Mennesker. Paa Bunden af
Menneskehjertet, i selve Livets evige Kjerne, som vi
alle har tilfælles, maa vi søge de Kilder, hvoraf
Kunsten maa øse, skal den blive naturlig, og i selve
Folkesproget finder vi i de enkle og slaaende Udtryk
for Urfølelserne Hovedtrækkene i Menneskehedens
Udvikling. Dér ligger den sande Storhed, dér ligger
Styrken. Skulde ikke de unge med Medlidenhedens
hellige Ild i Hjertet kunne tage til Valgsprog det
menneskekjærlige Ord: «Misereor super tiirbam» (Jeg
ynkes over Mængden) istedenfor det haanlige
Mundheld: «O di profanum vulgus» (Jeg hader Massen)?
Jeg har ingen Myndighed til at tale i Kunstens Navn,
men fra de brede Lag, hvor jeg færdes, har jeg
Ret til at henvende mig til dem, som har faaet et
Talent, og sige: Arbeid for dem, som oversees.
Gjør dig forstaaelig for de låve. Da udfører du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
