Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Vor simple Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64* 4
Menneskeværd.
Gren at klamre dig til, grib den, og er du alene om
at forsvare en Sag, som synes tabt, kast ikke dine
Vaaben for at følge Flygtningerne. Da Syndfloden
var forbi, begyndte de faa gjenlevende at befolke
Jorden paany. Hele Fremtiden kan til sine Tider
afhænge af et eneste Menneske, ligesom Livet kan
hænge i en Traad. Lad os fordybe os i Historien
og Naturen; af begge Dele lærer vi, at Lykken som
Ulykken kan skrive sig fra de mindste Aarsager, at
vi gjør dumt i at ringeagte Smaating, og at det
fremfor alt gjælder at vente og tage fat paany.
Naar jeg taler om vor simple Pligt, kan jeg
ikke lade være at tænke paa Soldatens Liv og de
Exempler, det byder alle os, som kjæmper paa den
store Slagmark, som kaldes Livet. Daarlig vilde den
Soldat forstaa sin Pligt, som, naar Hæren først var
slaaet, vilde undlade at børste sine Klæder, pudse
sit Gevær og opretholde Tugten. «Hvad nytter det?»
siger du kanske. Hvad det nytter? Er der kanske
ikke forskjellige Maader at lide Nederlag paa? Er
det kanske ligegyldigt, om vi til Nederlaget endnu
føier Modløshed, Uorden og Forvirring? Nei. Aldrig
maa vi forglemme, at i slige Rædselens Øieblikke er
det mindste Glimt af Viljekraft som et Lysstreif om
Natten. Det er Tegn paa Liv og paa Haab. Hver
og en indser da, at ikke alt er tabt.
Under det ulykkelige Tilbagetog i 1813—1814,
midt i den frygtelige Vinterkulde, da det var saa
omtrent umuligt at bevare sin Fatning, indfandt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
