Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Vore naturlige Behov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore naturlige Behov.
75
Et Menneske, som lever alene for at æde og
drikke og klæde sig, hvad enten det er en
Snylte-gjæst, en Drukkenbolt eller en Modedukke: det
Menneske er kommet paa Lysternes Skraaplan. Og det
Skraaplan fører til Afgrunden. Stadig siger de sig
selv: «bare et Skridt til for at naa det derborte, som
vi har saadan Lyst paa.» Jo vist. Farten river dem
med De følger de samme Love som et Legeme,
der glider nedad en Skraaning. Jo hurtigere det gaar,
des vanskeligere har de for at stanse.
Her ligger Nøglen til Rastløsheden og Uroen
hos saa mange Mennesker. Siden Viljen har faaet
Lov at blive en Slave af deres Lyster, høster de Løn
som fortjent. De prisgives de vilde Lidenskaber,
som suger deres Marv uden at tilfredsstilles. Det er
kun en enkel Morallære, jeg her forkynder; jeg lytter
bare til Livet og optegner nogle af de Sandheder,
hvis Ekko gjenlyder over den ganske Verden.
Drukkenskaben t. Ex., saa opfindsom den er til
at hitte paa nye Drikkevarer, har den kanske endnu
fundet noget Middel til at slukke Tørsten? Nei, langt
heller kunde man tale om dens Evne til at nære
Tørsten og gjøre den uudslukkelig. Svækker
Letfærdigheden vore Drifter? Nei, den pirrer dem og
gjør den naturlige Trang til en ren Sygelighed.
Lader vi vore Fordringer faa frit Spillerum, vil vi se
dem formeres som Insekterne i Solskin. Jo flere
Indrømmelser vi gjør dem, des mere fordringsfulde bliver
de. Vanvittigt er det Menneske, som søger sin Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>