Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Enkle Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84* 4
Menneskeværd.
sen, som morer sig. De Blikke siger saa meget som:
«Stakkars uvidende Pøbel!»
Og dog er det den, som lever sandt og
naturlig, mens han selv er et Kunstprodukt, en Dukke,
ude af Stund til at føie det velgjørende i en frisk og
sund Latter.
Men med Sorg maa vi bekjende, at selv hos de
lavere Klasser mister Livet mere og mere sit
umiddelbare Præg. Først bryder Bybeboerne med de gode
gamle Sæder og Skikke, og Landsens Folk følger i
deres Fodspor. Brændevinsdjævelen, Spilledjævelen
og daarlige Bøger har ogsaa sin Del i Tidens
sygelige Hang. Et kunstigt Liv holder sit Indtog i de
forhen saa enkle Omgivelser, og med én Gang er
det, som naar Pnylloxeraen kaster sig over
Vinstokken. Glædens kraftige Træ tørrer ind, dets Blade
gulner og visner. Sammenlign en Landsens Fest i
den gamle Stil med en af de saakaldte moderne
Fester. Paa den ene Side ser vi staute Bønder
synge Egnens Folkeviser, danse Nationaldanse i
Bondedragter, læske sig ved naturlige Drikke og være
Bønder slet og ret. De morer sig, som Smeden
smeder, som Fossen bruser, som Lammet hopper paa
Engen. Det er smitsomt. Inden du ved af det,
bliver du varm om Hjertet, og uvilkaarlig bryder du
ud: «Bravo! Bravo!» Og du faar Lyst til at deltage.
Paa den anden Side ser vi opstasede Bønder,
udmajede Bondepiger og som Festens Pryd endel
By-lapse, som giver de sidste Varietéviser tilbedste. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
