Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Enkle Glæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86* 4
Menneskeværd.
Vi er ikke naturlige nok hverken til selv at være
lykkelige eller til at gjøre andre lykkelige. Vi
mangler den fornødne Godhed og Forsagelse. Vi spreder
Glæde paa samme Vis, som vi yder Trøst, det vil
sige, vi opnaar det modsatte af, hvad vi tilsigter.
Hvad gjør vi vel, naar vi vil trøste nogen? Vi søger
at indbilde ham, at han tager Feil, naar han tror
sig syg eller ulykkelig. Vor Tale kan nærmest
oversættes saaledes: «Du lider, kjære Ven. Du maa tage
Feil; jeg føler intet ondt!» Vi Mennesker har kun
en eneste Maade at lindre Lidelser paa, og det er
ved at vise et deltagende Hjerte. Gives der nogen
bedre Trøst for en Ulykkelig?
Vil vi adsprede en af vore Venner og skaffe
ham en behagelig Stund, gaar vi frem paa samme
Maade. Vi indbyder ham til at beundre vor
Aand-righed, le af vore Vittigheder, se vort Hjem, sætte
sig ved vort Bord, overalt ytrer sig vor
Tilbøielig-hed til at trække os selv frem.
Tror du, at andres høieste Glæde bestaar i at
beundre dig, anerkjende din Overlegenhed eller være
dine Redskaber? Findes der nogen ubehageligere
Følelse end at mærke sig udnyttet eller beskyttet?
Skal vi tænke paa at kunne glæde andre og samtidig
os selv, maa vi begynde med at holde vort eget Jeg
i Baggrunden. Lad os være hyggelige og elskværdige,
gjemme bort Titler og Ordener og med hele vort
Hjerte ofre os for andre.
Lad os af og til opgive vort eget og, om saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
