Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Den enkle Skønded
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132* 4
Menneskeværd.
at den vordende Kvinde og Mor tidlig bør faa Øiet
op for Kunsten at klæde sig, hun, som engang skal
klæde sine Børn. Men det at kunne lade Personen
ligesom smelte sammen med det kvindelige
Mesterstykke: Kjolen, kræver Smag. Uden Smag ligner
Kvinden et Lappetæppe.»
Den Dragt, du selv har syet, er næsten altid
den, som klæder dig bedst, i hverl Fald den, du
har mest Glæde af. Men det glemmer vore Damer
altfor ofte. Arbeidersken og Bondepigen begaar
selvsamme Feil. Modehandlerinden og Sydamen sælger
dem nu uægte Moder fra den fine Verden, og derved
er de smagfulde Nationaldragter næsten fortrængt.
Og det er Skade. For kan der tænkes noget
smukkere og behageligere Syn end blomstrende Bondepiger
i sine enkle og maleriske Dragter?
Det samme gjælder Udstyret af vore Boliger.
Hjemmet som Dragten taler sit stumme Sprog. Vi
har saa travelt med at stase op vore Boliger, at vi
berøver dem deres Særpræg. Hvorfor gjør vi vore
Værelser til Hotelværelser og vore Stuer til Ventesale?
Hvor aandsfortærende at vandre fra Hus til Hus,
fra By til By hele Europa over og finde de selvsamme,
uundgaaelige Former i en Mangfoldighed af Udgaver!
Hvor vilde Skjønhedssansen vinde ved større
Enkelhed! Istedenfor markskrigersk Pragt, kostbare, men
tomme Udstafferinger kunde vi have den rigeste
Afvexling. Vi. kunde da oftere blive behagelig
overrasket ved en eller anden heldig Ide. Og vi vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
