Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovmod og Enkelhed.
137
et Pindsvin, som saarer alle, det kommer i Berøring
med. Lad os først tale om de stores Hovmod.
Hvad jeg bebreider den rige, som sidder saa
mægtig i sin Vogn, er hverken hans Kjøretøi eller
hans kostbare Klæder: det er hans overlegne Mine.
At han har en stor Formue ærgrer mig bare, hvis
jeg er lavsindet; men at han «maaler», mig og
lader mig tydelig forstaa, at jeg er som Luft for ham,
fordi jeg ikke er rig, se det oprører mig, og med
god Grund. Han er Skyld i, at jeg lider, og lider til
ingen Nytte. Han haaner og krænker mig. Det er
ikke det låve i mig, det er mit bedre Jeg, som reiser
^ sig mod hans stødende Hovmod. Beskyld mig ikke
for Misundelse; den ved jeg mig fri for. Det er mit
Menneskeværd, som føler sig krænket. I mange
Kredse har Rigdommen faaet slig Magt, at Mennesker
værdsættes som Værdipapirer paa Børsen. Agtelsen
kan maales efter Pengekistens Indhold. Det «gode
Selskab» bestaar af de store Formuer, Middelstanden
af de middelmaadige. Dernæst følger Smaafolk og
tilslut Stodderne. Og herefter indretter man sig.
Enhver ser ned paa den, som har mindre end ham
selv, men bliver selv overseet af de rigere. Lysten
til at maale sig med andre er trængt igjennem fra
øverst til nederst. Men en saadan Jordbund er særlig
gunstig for slette Følelser. Ikke Rigdommen, men
selve Menneskeaanden har Skyld heri. Mange Rige
er fri for denne låve Tilbøielighed, og fortrinsvis de,
hvis Familie i Slegtled har været vant til Velstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
