Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
som et lykkeligt Barn med nogen Hang til
Drøm-meri, som jeg maa antage. Ieg havde engang
vovet mig langt bort alene og kom til en grøn
Høi, omkring hvilken snoede sig i Assatser tynde,
graae Rande. Medens jeg stod der, kom en
Mand, sormodenlig Forvalteren sra en Herregaard
i Egnen, og jeg spnrgte ham, hvorsra disse Rande
kom. Han svarede: Det er sra Syndskoden; alt
som Vandet sank, bleve disse Rande tilbage;
Nogle sige at Noahs Ark stod deroppe. Hvordan
Forvalteren faldt paa at sige dette, forstaaer jeg
ikke; men jeg troede det, ikke blot sordi det blev
sagt, men ogsaa fordi det svarede til en dnnkel
Forestillingskreds, hvori jeg levede, og som ved
denne Meddelelse sik Ord: Alt var soregaaet her,
eller her var Verden; min egen Tilværelse og
Alt, hvad der omgav mig, laa nær Skabelsen;
Alt var helligt og dog saa ganske naturligt ^
men dette er atter en as de Fornemmelser, som
man i en modnere Alder ikke kan finde de rette
Ord til^ I lang Tid senere, naar Ritmesteren
for-talte mig en af sine mange Historier om Krig,
Røvere o. desl., var Scenen for mig altid nær.
I en stor Skov, som vi kunde see mod Nord, var
det, sørst, at Cain dræbte Abel, senere^ at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
