Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
lelig Følelse, beskjæftigede sig m^d Haabet, der laa
udenfor Iorden. Livet i ham kunde endnu vife
fig stærkt i Alt, hvad der angik hende eller
„hen-des Børn", eller naar der plndselig gjordes en
Appel til hans Følelse; men forresten var han
stille og syntes med en egen Tilfredsstillelse, som
om det var en ny Hædersbevisning imod hende,
at lade Savnet as hende blive følt. Han kunde
ikke taale, at der blev arbeidet i hendes Have
eller forandret i hendes Værelse; Huset blev
con-servativt, skulde holde sig saa nært som mulig ved
hendes Tid, ikke tilstede Forandringer, sølgelig
heller ikke Fremgang. Ritmesteren forfvandt
tid-ligere end før. Til at tage sig af min lille
Sø-ster blev sorskrevet en sjern Slægtning, en ugist
Dame, og hun viste sig i Tidens Løb som en
fortræffelig Pige; hun var en af dem, der af
ideale Grunde forblive ngifte, og som bevare
Hjertets Friskhed og Krast; men i lang, lang Tid
bragte hun, hvergang hun kom ind til
Middags-bordet^ paany Sørgebudskabet.
Ieg veed ilke, hvad det er sor en ond Aand,
der kan være i en Dreng, saa at han, endskjøndt
hans Bevidskhed er nklar, dog omtrentlig veed,
hvad der er rigtigt, men haardnakket handler der^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
