Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
den Stund var jeg suldstændig borte i hint Land,
som vi aldrig skulle betræde, min Sjæl levede et
kort, energisk Øieblik i tillidssnld, absolut Tro
paa det skjønne Ubekjendte. Endnu et Blink, saa
mærkede jeg, at Lyden ikke kom fra Træet, men
fra den grønne Mur, fra en Fugl eller Fee
der-inde, og faa brød jeg med Hænder og Hoved ind
i Hækken og faae da — at der var en stor smuk
Have, og i den gik en hvidklædt Pige. Først
havde jeg nær troet, at det var min Søster; men
den Ubekjendte var ældres saae ud til at være
om-trent elleve Aar, og der var ved hende ikke det
Hjem-lige som ved min Søster^ hun var saa særegent,
glimrende smuk^ og hun skinnede i de hvide Klæder
næsten med Solglands. Pludselig traf et Blik fra
hendes store, mørke Øine lige ind i mine, syntes mig,
^ j^ tilbage, ^som om jeg havde gjort Uret.
Fra den Tid af forfvandt Hjemveen ganske,
og felv Guldranken forekom mig, istedenfor fom
før at række fig hjem til vor Have, beskjæftiget
med at fee over den grønne Mnr. Ieg kunde
ikke lade være at kigge ind, faa ofte jeg troede, at
hun var der, og skjøndt jeg tidt faae Selskab af
„smukke Folk", Mennesker af den Slags, som jeg
var vant til at omgaaes, vedligeholdt sig dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
