Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Dørene eller ilede til, da Fader og Ritmesteren
kom ud paa Stentrappen fulgte af min Søfter og
vor Cousiue ^ ja, da hørte jeg igjen mine Egne
til og bragte knn en Fremmed med i Hjertet.
Ritmesteren var aabenbart mindre livlig end
sør; men Fader havde, idetmindste i de førfte Timer,
det for mig saa Indtagende, et Udtryk af den tid^
ligere Lykke og Anfelighed. Det var, fom om vi
kastede Lys paa hinanden: han, glad over, at jeg
var vo^et og var sund, jeg følende Stammen,
hvortil jeg hørte, igjen rank og kraftig. Og faa
var min Søster vo^et og saa net, tydelig nok i
gode Hænder; men trods den hemmelige
Taknem-lighed, jeg i Hjertet følte mod „vor Cousine", kom
igjen den sære Lyst til at lade hende nndgjælde
for, at hnn ikke var vor Moder, og Forsøg paa
at øve mig i kold Høskighed ^ Noget, der sam^
tidig gjorde mig selv ondt, sordi jeg nu vidste, at
hun ikke var formuende.
Valdemar kom farende over, aldeles ellevild,
dels vel af Glæde over at gjenfee mig, dels af
Iver for at fortælle mig, at nu endelig skulde han
tilføes. Tre Ting af Søvæsnet ^havde han
alle-rede lagt fig til: han bandede, gik i Cadetlærreds
Benklæder og kunde ikke blive ved Iorden, men
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
