Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
ængstet mig til Vanvid, at Du og Din Søster,
^taar I leve, kunne komme til at begaae Uret.
Ieg har gaaet og tænkt, A^el, at det var bedre,
^m vi døde sammen."
Her standsede Fader og drog Veiret dybt og
^lukkede Øinene og saae ud, som om han skulde
^segne. Ieg vilde holde ham, og Himlen veed, at
i det Øieblik, jeg berørte hans klamme Haand,
dilde jeg helst døe med ham; jeg var nærved at
kvæles as en bitter Fornemmelse, der alligevel,
^ynes mig nu, var overordenlig velgjørende i sin
Resoluthed og mægtige Kjærlighed. Men han
ret-tede sig og vedblev:
„Men ogsaa det Vanvid har jeg med Guds
Bistand sorjaget. Ieg siger Dig det, sor at Du
skal vide Alt. Bliver Du engang selv Fader, vil
Du bedre sorstaae mig. Du skal vide, naar Du
fristes til at gjøre Uret, at Din Fader vilde døe
med Dig sor at forebygge det, og Du skal være
Din Søsters Vogter. Du skal vaage over hende
som en Hund; dette er mit Testamente og min
Velsignelse. Tager Du derimod^"
„Ia", svarede jeg med Graad i min Hals,
^men as al min Sjæl og alt mit Hjerte.
„Saa skal", vedblev han, „Himlens Velsig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
