Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Den haarde, høitidsfulde, fønderrivende Stund,
hvis Bitterhed jeg allerede fornd havde prøvet og
fmagt, kom knn altfor fnart. Ieg kunde ikke være
Iagttager; men enhver gribende Begivenhed
dan-ner i Erindringen et faststaaende Billede, som
man senere kan ligesom gaae omkring og betragte,
og det synes mig, at det var en mærkelig Død.
Da den virkelig nærmede sig, ophørte, som det
syntes, alle de kvalfulde Tanker, og af den dybe,
blide Ro, der fulgte, blev han felv sknffet, saa at
han lagde Planer om en tarvelig, men virksom
Fremtid. Han omtalte med stor Klarhed, hvilke
Midler der var hertil, og hvor lidet der egenlig
^ar tabt, da han havde saaet Lov til at beholde
det Væsenligste, sine Børn. Men samtidig steg
Længsken ester Moder mægtig og sorklaret srem i
hans Sind, saa at han bevægede sig som et
Pendnl mellem to Verdener as Kjærlighed, og
medens han stille talte baade om os og om
Mo-der, fæstede hans Øine sig pludselig paa mig med
et Udtryk as forunderlig, nbeskrivelig Spørgen,
Lytten, Manen ^ og brast.
Ieg veed, at jeg ikke græd. Der var, idet
han gik sra os, i min Sjæl en dyb Fornemmelse
as, at det havde Andre Skyld i, og denne^Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
