Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
syntes at ville beherske mig og forlange Offre,
fom jeg ikke var villig til at bringe.
Men jeg vidste, at den var til, og naar jeg
talte om den skjønne Verden, kom jeg skuttelig
næsten mod min Villie til at hentyde ogsaa til
hin. Ieg sagde, hvad jeg troede sandt; men jeg
gav Mere, end der var levende Sandhed i mig
mig selv; mine Ord stillede sig op udensor mig
selv, saae paa mig og gjorde Fordringer. Det
har desaarsag skkkert skortet mine Ord paa Logik;
men jeg var ung, og der er en magisk Magt i Ord,
naar Ungdom taler oprigtig til Ungdom. For
mig var det en eiendommelig indre Tilstand, en
besynderlig Ballancering, der holdt, sordi jeg havde
det godt.
Fordi Grev Fri^ jo ogsaa havde det godt,
tog han disse Samtaler mest som behagelig
Syssel-sættelse, skjøndt han dog ogsaa mente at have Nytte
deraf. Han takkede mig engang, fordi det
Alvors-fnlde, fom jeg fremførte, blev ndviklet ud as Tin ^
genes Natur, af Historien, as vor egen Sjæl, og
ikke var religiøst, indklædt i Formler som dem,
Præsten kastede ud i Verden. De religiøse
Sæt-ninger, sagde han, vare som en Barricade, Præsten
kastede op, sor at man ikke sknlde komme ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
