Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
havde havt en udødelig Sjæl, og ved bestandig at
huske paa, hvad dette fmukke, unge Menneske var
blevet til: et Lig i fine forte Klæder og lakerede
Støvler, blev Alting i Tilværelfen farveløsk og
trist, og min egen Livskrast kunde kun hæve sig
ironisk og trodsende, nden Fodsæste. Underlig
nok var det samtidig ved at see Grev Fri^, at
en Følelse as Livets store Aandemagt holdt sig
dunkelt sast i min Sjæl; thi bagved ham, syntes
mig, laa sammenrullet som en mørk Sky Noget,
der var krænket. Ieg havde Møie med at be^
handle ham som sorhen, og han selv var, trods
den Umage, han vistnok gjorde sig, ogsaa
forfaa-vidt forandret, fom han uudertiden viste Arrogance
istedensor den tidligere ungdommelige, ureskecterte
Selvsølelse. Ieg sandt det naturligt; han vilde
skjule en Følelse as ydmyghed, en Frygt for, at
han ikke skulde have samme Ret og Krav som
forhen, og netop derfor gjorde han Kravet.
Da vi kom til ^ien, var Grev Fri^ faa
nervøs og menneskesky, at han ikke vilde askægge
noget Beføg, og jeg havde stor Møie med at saae
ham fra en Idee, han havde fat fig i Hovedet:
at han tilsyneladende, men ikke. virkelig kunde vise
sig i Verden derved, at jeg gik under hans Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
