Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
veds Ia, trnede der hende en Fare, saa var det
en anden Sag; men hvad Fare, navnlig oversor
Greven, knnde fornuftigvis antages at trne hende,
naar hendes egen ægtefælle ledede hendes Be^
vægelfers
Det Unndgaaelige, det Unaturlige, maatte da
skee: Ieg maatte være, hvor hun ikke var. Ieg
udbad mig en Gnnsk, en forholdsvis stor Gunst,
men dog næsten berettiget ester Alt, hvad der var
skeet, ester Aanden, der havde hersket i vor
Sam-væren: at den osskcielle Assked, jeg tog med hende,
ikke maatte være den skdske, men at jeg maatte
see og hilse paa hende paa den nærmeste Station ;
jeg vilde ikke træde nær, hnn sknlde blot vide, at
jeg var tilstede, og dertil gav hun sit Minde.
Da det allerede var hedt om Dagen, havde
de valgt at reise med Astentoget, og medens jeg
ventede i Stilheden, skod Fnldmaanen op.
Sta-tionshnset var ved Gjennemskjæringen as en Høi,
og dets skraanende Tag naaede næsten helt ned
til Trainet, saa at jeg skod i Skygge, og følte
mig felv fom optagen i Skyggeriget eller paa dets
Tærskel, medens det endnn skod tilbage for mig
at gjennemgaae Hjertets sidste Slag. Det
ban-kede as Længsel og as Angst sor at saae sinLæng^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
