- Project Runeberg -  Arvingen /
397

(1865) [MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^ Arvingen.

havde gjort det; men — er det ikke sorunderligt,
og kan De nu tilgive mig: hvis De havde elsket
mig, synes mig, De maatte have begaaet den Feil,
den Synd at reise ester mig."
Ieg var tilmode, som om jeg skulde synke i
Asgrunden og end ikke havde et Straa at gribe
ester ^

„Vent," raabte jeg, „der er endnn et Middel —

vil De troe Fortiden, naar den staaer op og talers
Vil denne sorunderlige, mig ubegribelige Mangel

paa Selvtillid, denne ydmyghed — hvad skal jeg

kalde dets — sorsvinde hos Dem, naar jeg kan bevise
Dem, at den Kjærlighed, jeg siger, at jeg nn søler

sor Dem, er saa at sige ligesaa gammel som jeg
selv, er paa det Nøieste sammenvævet med min
Skjæbne, at De sra min Barndoms Tid har
været mit Ideal, at jeg aldrig kan saae et andet,
at langtsra at skjænke Dem Medlidenhed er jeg
den Tørstige, der kuu kan lædskes ved at see Dem
og maa vansmægte som i en Ørken, hvis De nn,
ester at Bægret er blevet bragt saa nær til mine
Læber, tager det bort! To Gange har jeg været
meget ene, sørst i Sondrio, saa i Rom, da De
havde sorladt Byen, og begge Gange har jeg
ned-skrevet, hvad der stod tydeligst i Erindringen om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:48:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgarvingen/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free