Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
Familier, som bestandig ankom der sor at sprede
sig paa Bjergene, opdagede jeg en berømt Læge
og skk ham bevæget til at drage med til Ehden.
Han sagde det Samme som Skibslægen: Ro.
Men sra det Øieblik, da han sagde Ro, kom
Anelsen om, at det vilde blive den store Ro.
Naar man har en stor, en mægtig Sorg
as ædel Art, saa kan Sindet nndertiden ligesom
for at hvile fig sra Sorgen, hæve sig nd over
den og dog præget og gjennemtrængt as den
sor-tælle sig sin egen Historie sra et vemodigt-idealt
Standpunkt. Ieg havde i de Dage ikke Magt til
at dvæle ved nogen enkelt Begivenhed i mit tidligere
Liv; min Historie begyndte med hvert Øieblik,
^ j^ ^j^ ^^ Hende. Men Betydningen as
det Forbigangne stillede sig sor mig i store
Om-rids. Ieg sagde til mig selv, eller det lød til
mig: at jeg ved Fødselen havde været bestemt til
sand og ideal Kjærlighed, til al den Lykke, den
giver, og den Krast, den vækker. Men paa en
Tid, da jeg ikke var mig min Livsopgave bevidst,
skjøndt jeg burde været det, og da jeg blev prøvet,
havde jeg syndet imod Kjærligheden, og dersor var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
