Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
Og hvilken Forvandling, naar jeg igjen kunde
see hende, naar jeg havde tvunget Ansigtet i
sorgløse Folder, og naar da det huldsalige,
vel-signede, ubeskrivelige Lys sra hendes Øine og
hendes Læbers Smil saldt paa mig. Alverdens
Lyksalighed var jo til endnu! Ieg sølte mig selv
helliget ved, at det var mit!
Hun sagde en Dag: „Det er min Skyld.
Ieg har syndet imod Kjærligheden, skjøndt jeg
ikke vidste det dengang. Hvis jeg ikke havde gistet
mig, men havde ventet, til jeg knnde elske, saa
havde vi To saaet hinanden. Men saa er det
ikke vist, at vi vare blevne saa rige i vore Hjerter
som nu."
Hun vilde kjende saa meget som mnlig as
mit tidligere Liv og sorlangte, at jeg skulde læse
for hende af det, jeg havde nedskrevet. Det blev
en fælsom Opgave at kalde saa megen Lykke ind
i dette Telt, der truede med at tage al Lyksalighed
bort. Det var ogsaa vanskeligt; thi jeg havde
skrevet Alt meget uregelmæssig. Begyudelsen var
ikke skeet med Begyndelsen, men med min Asreise
til Sondrio, og det Øvrige var snlgt, altsom Tanker
^g Erindringer vare komne, sørst i Ensomheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
